Varer til 6 portion
Ingredienser til 6 portion
2 spsk. olivenolie
1-2 fed hvidløg
1 tsk. karry
700 g oksekød, max 10%
½ tsk stødt muskatnød
½ tsk kanel
600 g grøntsager (blandede, fx grønsagsblanding fra frost eller løg, peberfrugt, revet squash, porre, hvidkål mv.)
2 dåser hakkede tomater eller et stort glas tomatsauce/pastasauce
2 spsk. tamari soja (eller en anden soja)
40 g mørk chokolade min 70 % sukkerfri eller 85% alm. mørk
1 tsk. salt
150 g fuldkorns pasta/rugpasta (pastaskruer giver retten mere fylde end pastaplader)
200 g revet ost (max 16%)
Fremgangsmåde
Svits fintsnittet hvidløg i olie med karry.
Tilsæt kød og krydderier. Lad det simre ca 5-8 minutter under omrøring.
Tilsæt grøntsagerne. Hvis du bruger frostgrøntsager kan du tø dem lidt op ved at hælde kogende vand fra en elkedel over dem og lade dem stå og trække i nogle minutter.
Rør rundt i gryden og tilsæt hakkede tomater.
Tilsæt soja, chokolade og salt. Lad det simre ca. 10 minutter.
Dæk et ildfastfad med bagepapir og fordel halvdelen af kødsovsen i bunden, kom pastaskruer ovenpå og halvdelen af osten. Kom det sidste kødsovs på og slut af med osten. Bages i ovnen ved 200 grader i ca 45-50 minutter.
Del lasagnen i 6 og frys evt noget af den.
Tip: Server gulerodsstave eller salat til.
Du kan med fordel sætte pastaskurerne i kogende vand imens du tilbereder retten, så de er lidt forkogt. Server evt. nem salat med æble og mozzerella til se opskrift side. Det er dog ikke nødvendigt da der er masser af grøntsager i retten.
Opskrift af
Seneste kommentarer