print Energifordeling pr personer

Elverbrød med grillet aubergine og kylling

Af Majbritt L Engell, Netslank 302 kcal pr personer (279g)

Varer til 4 personer

Ingredienser til 4 personer

4 skiver elverbrød (tilsæt evt 50 g hakkede hasselnødder)
1 aubergine
4 spsk fedtstof til pensling fx olivenolie
2-3 tsk tørret timian
1 tsk karry
salt og peber
500g Kyllingebrystfilet
2 tomater
2 tsk sennep, Dijon
4 spsk Mayonnaise, fuldfed, fx graasten

Fremgangsmåde

Bag elverbrødet efter anvisning på pakken eller køb et færdigbagt.

Tilsæt evt 50 gram hakkede hasselnødder til dejen hvis du selv bager det.

Når brødet er bagt skæres 4 skiver.

Skær auberginen i skiver og pensl den i olie. Drys med timian, karry, salt og peber på begge sider. Steg aubergineskiverne i fedtstof på en pande. Ca 3-4 min på hver side.

Kog kyllingen i vand i en gryde, ca 25 min.

Læg den på en tallerken og lad den køle lidt af. Pluk kyllingen.

Skær tomaterne i skiver.

Læg en skiver elverbrød på en tallerken. Smør den med mayonnaise og lidt sennep.

Læg skiver af aubergine ovenpå og skiver af tomat. Top derefter med kylling og derefter en lille klat mayonnaise.

Drys med salt og peber.

Pynt evt med brøndkarse.