print Energifordeling pr portioner

Frugtgrød

Af Hartvig & Engell 115 kcal pr portioner (158g)

Varer til 4 portioner

Ingredienser til 4 portioner

Frugtgrød:
• 500-600 g bær og frugt fx jorbær, ribs, blommer og rabarber
• 50 g rørsukker
• 1-2 dl vand
• 1 vaniljestang, delt på langs

Tilbehør:
• Græsk yoghurt 2 % eller flødeskum
• Fintrevet skal fra 1 økologisk citron
• Lidt honning
• Pynt af spiselige blomster, f.eks. mynteblomster

Fremgangsmåde

Kom bær og frugter i gryden sammen med sukker og vand. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og ned i gryden. Lad det hele simre under låg 2-5 minutter. Kirsebær, stikkelsbær, jordbær og rabarber skal koge lidt længere tid end f.eks. hindbær, brombær, solbær og blåbær. Lad grøden køle lidt af. Server med græsk yoghurt eller flødeskum. Riv lidt frisk citronskal og honning hen over retten inden servering. Pynt med spiselige blomster.

Hartvig og Engell anbefaler: Hvis du laver grøden af rabarber, vil du muligvis skulle søde den ekstra, da de er meget bitre.

Opskriften er fra bogen Nordisk Middelhavskost