print Energifordeling pr stk

Sprøde madboller

Af Ida, Netslank 105 kcal pr stk (64g)

Varer til 16 stk

Ingredienser til 16 stk

5 dl vand
1/2 pakke gær
10 g rapsolie
1/2 tsk salt
evt. lidt kanel
50 g fibersund
180 g fint rugmel
250 g hvedemel

Fremgangsmåde

Bland vand og gær, og rør til gæren er helt opløst.

Tilsæt olie og salt, kanel, fibersund og rugmel.

Rør rundt, til det er blandet godt.

Tilsæt hvid hvedemel, og rør i dejen i et par minutter.

Læg godt med kræfter i.

Stil dejen til hævning minimum 6 timer eller natten over, gerne et køligt sted (evt. i køleskabet).

Rør i dejen igen. Brug nu to spiseskeer, som du løbende gør våde med lidt vand, til at stille 16 klatter på en bageplade med bagepapir.

Lad bollerne efterhæve 20 minutter.

Bag bollerne i en forvarmet ovn på 220 grader i 25-30 minutter midt i ovnen.

Afkøl madbollerne på en bagerist.

OBS! Pga. det høje indhold af mel, er denne opskrift ikke velegnet til vægttab. Hvis du ikke har PCO eller har svært ved at styre søde sager/brød kan opskriften bruges til vedligehold. Her kan bollerne være et godt alternativ til fransbrød og almindelige hvide boller pga. det høje fiberindhold. Lav dem fx søndag morgen eller til fødselsdag.