print Energifordeling pr portioner

Hummussalat

Af Hartvig & Engell 738 kcal pr portioner (439g)

Varer til 2 portioner

Ingredienser til 2 portioner

Hummus:
• 250 g kikærter eller hvide bønner, forkogte
• 1 dl ekstra jomfruolivenolie eller koldpresset rapsolie
• 1 dl vand
• Saft og fintrevet skal fra 1 økologisk citron
• 4 spsk. tahin eller hjemmelavet nøddecreme (se opskrift side 64)
• 1 tsk. stødt spidskommen
• 1⁄2 tsk. karry
• 1 knsp. tørret chili
• 2 spsk. nigellafrø, tørristet
• 2 fed hvidløg, revet
• 1⁄2 tsk. salt

Salat:
• 300 g spidskål, almindelig eller lilla, snittet i tynde strimler eller finthakket
• 1 stor håndfuld frisk persille eller løvstikke, grofthakket
• 100 g æble, finthakket
• Saften fra 1 limefrugt
• 1 tsk. honning
• Lidt sorte saltflager, kan erstattes med almindelige
• Nigellafrø til pynt

Fremgangsmåde

Hummus: Kom alle ingredienserne i en foodprocessor. Blend det hele til en jævn og cremet hummus. Tilsæt ekstra vand, hvis konsistensen er for tyk.

Salat: Vend spidskål med friske urter og æble, og fordel limesaft og hon- ning over. Drys med saltflager. Serveres i en dyb tallerken eller på et fad. Anret hummus i bunden. Top med salat. Pynt med nigellafrø.

Frk. Skrump anbefaler: Tilsæt evt. 50 g spinat eller grønkål til din hummus. Den får en dejlig grøn farve af det.

Opskriften er fra bogen Nordisk Middelhavskost